indendørs hortensia

GOD TIL VINDUESKARMEN

Vi producerer udelukkende Hortensia macrophylla-sorter  –  alle vores sorter kan derfor tåle at stå både ude og inde.
Oftest anvendes de mindre pottestørrelser til indendørs brug, da de er lettere at have stående i vindueskarmen eller på et bord. Vores mindre pottestørrelser – 10,50 cm og 13 cm Hortensia – sælges fra begyndelsen af januar og helt frem til slutningen af september.

RYK DIN HORTENSIA TIL FORÅRET

I januar-februar-marts bør din Hortensia placeres indenfor og gerne så lyst som muligt, da dagslængden er kort og dagene generelt mørke. Hvis din Hortensia lider af lysmangel, vil nye knopper gå i stå og visne. Det er derfor vigtigt, at din Hortensia får rigeligt med sollys i denne tid. Fra midt marts – når solen får mere magt og vi langsomt kan smage at foråret er på vej – bør din Hortensia ikke placeres i direkte sollys, da solen nu er stærk. En god placering er i et øst- eller vestvendt vindue.

Lille Hortensia paa et bord

HORTENSIA I FARVER

Hortensia kan i dag fås i en bred vifte af farver. Den bevæger sig fra snehvid over til rosa, rød og blå, for at ende i en dyb lilla. Farven på din Hortensia er meget afgørende for, hvor godt den tåler solen. Helt generelt kan man sammenligne Hortensia med os mennesker – jo mørkere glød vi har i huden, jo bedre tåler vi solen – det samme gør sig gældende for Hortensia. De lyse farver bør derfor beskyttes mere mod direkte sol, hvorimod de mørke farver bedre tolererer solen.

HORTENSIA I FARVER

Hortensia kan i dag fås i en bred vifte af farver. Den bevæger sig fra snehvid over til rosa, rød og blå, for at ende i en dyb lilla. Farven på din Hortensia er meget afgørende for, hvor godt den tåler solen. Helt generelt kan man sammenligne Hortensia med os mennesker – jo mørkere glød vi har i huden, jo bedre tåler vi solen – det samme gør sig gældende for Hortensia. De lyse farver bør derfor beskyttes mere mod direkte sol, hvorimod de mørke farver bedre tolererer solen.

Lille Hortensia paa et bord
Blaa Hortensia i lys krukke.

START I VINDUET - FLYT UD I HAVEN​

Alle vores Hortensia er af typen ‘Macrophylla’, hvilket betyder, at de både kan placeres indenfor og udenfor. Hvis du lige har købt en Hortensia med knopper eller blomster, må den ikke plantes ud, hvis der er frost. En Hortensias blomster og knopper kan ikke tåle frost – så visner de. Resten af planten kan godt tåle frost. 

Når der er frostfrit, kan du plante din Hortensia udenfor. Til sommer vil vejret gøre, at planten kan danne knopperne, der bliver til næste års blomster. Hortensia kan godt tåle frost om vinteren.

Få succes med din indendørs Hortensia

Gode råd om hortensia

Alle vores Hortensia er vinterhårdføre og kan tåle frost. Kommer der ikke blomster i din Hortensia skyldes det som regel den sene nattefrost, som ødelægger blomsteranlæggene.
Læs mere om vores tips og tricks til pasning her.

Du må gerne beskære din Hortensia, men en god fingerregel er at undgå beskæring efter Skt. Hans. I løbet af sommeren og sensommeren dannes næste års blomster, det er derfor vigtigt ikke at klippe disse af.
Læs mere om vores pasningstips her.

Alle Hortensia er fra naturens hånd enten hvide, lyserøde eller røde, men de har den unikke egenskab, at blomsterne af macrophylla typer skifter farve afhængigt af surhedsgraden og mængden af aluminiumssulfat i jorden. For at din Hortensia kan optage blåfarvningen skal jorden have den korrekte pH. 
Læs mere om blåfarvning og jord her.

Hortensia er generelt meget tørstige og kræver meget vand for at holde sig smukke. Alle vores Hortensia er færdiggødet til resten af året når de forlader vores gartneri, du behøver derfor ikke tilføre yderligere gødning det første år.
Læs mere om vores gode råd til vanding og gødning her.

Hortensia kan som udgangspunkt godt lide sol, men er meget følsom overfor udtørring. Derfor oplever mange at blomsterhovederne får brune svidninger.
Læs mere om vores gode råd til placering og vanding her. 

I 2007 etablerede vi vores egen forædlingsafdeling med fokus på udvikling af nye spændende og ikke mindst smukke Hortensia. 
Hvert år introducerer vi nye sorter til markedet – sorter der er testet og tilpasset  det danske klima. 
Se og læs mere om alle vores sorter her.