Sweethearts

Sweethearts

Sweethearts™ blev lanceret, som en nyhed i 2017 fra vores forædlingsafdeling.
Det er en yndefuld og smuk hvid hortensia med kontrastfyldte mørkerøde kanter. Sorten har et fint grønt løv med meget mørke aftegninger.

I blomstens tidlige stadie er blomsterhovedet grønt med mørkerøde kanter. Når blomsterhovedet udvikler sig, bliver farven mere og mere hvid og de røde aftegninger udviskes gradvist. 

Sweethearts™ er en særdeles holdbar plante, der i modsætning til de fleste Hortensia tåler begrænset udtørring uden, at den tager skade og får svidninger. Dog er den følsom overfor direkte sol, så man bør overveje en placering i skygge eller halvskygge.