Dansk forædling

Smaa blade fra en Hortensia

Mange års erfaring med forædling

I 2007 etablerede vi vores egen forædlingsafdeling, med fokus på udvikling af nye spændende Hortensiasorter til det danske klima. Hvert år opsætter vi en lang række kryds, som resulterer i mere end 20.000 frø – frø der potentielt alle kan blive til nye Hortensiasorter. Ud af de mange nye sorter, udvælger vi kun en meget lille del, der går videre til vores testforløb.

Bæredygtighed og nye sorter

Den første Hortensia fra forædling: Deep Purple.
Efter 6 års intens forædlingsarbejde, kunne vi i 2013 med stor glæde introducere vores første nye Hortensiasorter. Heriblandt var Hortensia Deep Purple, som sidenhen er blevet globalt prisbelønnet med flere internationale awards.

Efter Hortensia Deep Purple, har vi lanceret adskillige nye og gennemtestet Hortensiasorter, der ligger helt i top med sammenlignelige Hortensiasorter.

Forædlingsprocessen

Vores forædling af Hortensia har mange mål og vi udvælger vores sorter efter mange forskellige parametre. Det æstetiske udtryk kommer natuligvis først og er et meget vigtigt parameter, men efterfølgende udvælger vi også sorterne ud fra en lang række øvrige egenskaber, der er vigtige for at få en succesfuld og smuk Hortensia – herunder plantesundhed, holdbarhed og hårdførhed. Sorterne testes samtidig for egenskaber, der er vigtige i forhold til en effektiv og moderne Hortensiaproduktion, med alt hvad det indebærer i forhold til formering, produktion, pakning og transport.

Hvert år krydser vi i en bestemt retning af nye egenskaber, og derfor er det vores ambition også i fremtiden, at være markedsførende inden for nye spændende Hortensiasorter.